Mindst 150 stk.
Du skal bruge:
375 g blødt smør
250 g sukker
1 vaniljestang
110 g smuttede og meget finthakkede mandler
1 knivspids hjortetaksalt
450 g hvedemel
1 æg
Sådan gør du:
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og fordel dem i lidt af sukkeret.
- Bland smør, sukker og vaniljesukker til det er cremet og tilsæt mandler, hjortetaksalt og mel.
- Når dejen har samlet sig lidt tilsættes ægget og røres ud i dejen, til den er ensartet.
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Fyld nu den færdige dej i en stofsprøjtepose med en “ikke-alt-for-stor”-stjernetyl i enden.
- Sprøjt små kranse ud af massen på et stykke bagepapir og bage dem ca. 7-8 minutter. De skal være godt gyldne.
Når de er afkølede er de klar til servering -eller klar til kagedåserne.