Spring til indhold

Hjemmelavede Ladyfingers

Det er både nemt og lækkert at bage ladyfingers, som kan bruges i diverse desserter eller til at dyppe i kaffe og te. Rigtig god fornøjelse!

20 stk.

Du skal bruge:

2 æg delt i blommer og hvider
70 g sukker
1/2 tsk. vaniljesukker
1 nip salt
80 g hvedemel
1,5 spsk. majsstivelse
Flormelis til at si på toppen (ca. 1 dl)

Sådan gør du:

  1. Bland hvedemel, majsstivelse og salt.
  2. Pisk æggehviderne luftige, tilsæt halvdelen af sukkeret sammen med vaniljesukkeret og pisk til en tyk marengs.
  3. Pisk æggeblommerne i en anden skål med resten af sukkeret til de er lyse og luftige. Du kan fint bruge de samme piskeris som til æggehviderne.
  4. Si de tørre ingredienser i dejen og vend det hele forsigtigt sammen med en dejskraber.
  5. Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tyl på 1-1,5 cm. og sprøjt kager ud i en passende længde – ca. 10 cm. De hæver ikke supermeget op, så sørg for at de sprøjtes ud i en god tykkelse.
  6. Drys godt med flormelis henover kagerne gennem en si, inden de bages ved 175 grader (160 grader varmluft) i 14-17 minutter til de er let gyldne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *