Spring til indhold

Snobrød

Snobrød er altid en succes blandt bålglade sjæle. Vi har nok alle prøvet de der sorte brød med rå dej indeni….og de er lidt øv, selvom de har deres egen charme. På trods af at et godt snobrød i høj grad kræver tålmodig og langsom bagning, vil jeg mene, at ethvert godt brød altid starter med en god dej. Her får I mit take på en perfekt snobrødsdej, som er let at håndtere.

Snobrød med venner-video

16 stk.
Du skal bruge:
50 g gær
50 g blødt smør
2,5 dl lunt vand
2,5 dl lun mælk
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
Ca. 850 g mel

Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i vand og mælk.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne, men hold lidt igen med melet.
  3. Tilsæt mel indtil dejen ikke længere er klistret, men stadig blød og smidig.
  4. Ælt dejen godt i mindst 5 minutter.
  5. Form 16 boller af dejen og lad dem hæve på en bageplade eller i et fad i en times tid.
  6. Lav imens et bål, og bag i tålmodighed snobrødene over de varme gløder på bambuspinde eller andre tilsnittede træpinde.
  7. Nyd dem med marmelade, ketchup, kanelsukker eller andet godt.

God bålhygge derude 🙂 

1 tanke om “Snobrød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *