Spring til indhold

Pistaciesmåkager

Her har du en multifunktionel opskrift. Ahva? Ja, disse småkager går både godt til et glas vin som appetizer og på småkagefadet til en kop kaffe eller te. De er ikke så søde, men de er meget sprøde og smager så skønt.

Opskriften er fra et billede af en side i et ugeblad, som min mormor engang sendte mig, så kilden kender jeg desværre ikke, men det er ikke min egen opskrift.  

Pistciesmåkager-video

Du skal bruge:

2 æggehvider
50 g sukker
¼ tsk. kardemomme 
1 tsk. appelsinskal
70 g hvedemel
70 g usaltede pistacienødder 

Sådan gør du:

  1. Kom bagepapir i en lille sandkageform, der rummer en liter. 
  2. Pisk æggehviderne til skum og tilsæt sukkeret.  Pisk til det er en sej marengs. 
  3. Vend resten af ingredienserne i dejen og kom den i formen. 
  4. Bag kagen ved 175 ˚C i 30 min. 
  5. Afkøl kagen i formen. Pak den derefter ind i sølvpapir eller plastikfilm og læg den på køl til dagen efter. 
  6. Skær tynde skiver af kagen med en savtakket kniv og bag skiverne ved 140˚ i 20-25 minutter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *