Spring til indhold

Kransekagestænger med nougat

Kransekage er godt, men gemmer der sig lidt nougat i midten topper det vist lige enhver festlig lejlighed.

Ca. 8 personer

Du skal bruge:

500 g ren rå marcipan
40 g æggehvide
150 g flormelis
150 g nougat

Glasur:
Ca. 80 g flormelis
Lidt pasteuriserede æggehvider
1/2 tsk. citronsaft

Sådan gør du:

  1. Rør eller ælt æggehvide, marcipan og flormelis godt sammen. Stil kransekagemassen på køl i 2-24 timer.
  2. Skær din nougat i lange stænger. (Jeg fik 9 stænger af en pakke nougat fra Odense Marcipan).
  3. Del massen i to og rul hvert stykke ud til en stang på omkring 80 cm. Skær en fordybning på langs gennem hele stangen, som når lidt over halvvejs igennem.
  4. Gem nougatstængerne i fordybningen og luk kransekagemassen tæt sammen omkring den.
  5. Rul igen stængerne fine runde og tryk med håndfladen den ene side let, så de får den klassiske kransekageform. Skær stængerne ud i passende længder og dæk enderne til med overskydende kransekagemasse, så intet nougat er blottet. Du kan også lave tal eller bogstaver, men vær omhyggelig med at lukke alle huller, der måtte komme, som blotter nougaten.
  6. Bag stængerne i 12-14 min ved 200 grader på en bageplade med bagepapir. Stil en ekstra plade under mens de bages, for at undgå at bunden bliver brændt.
  7. Lav glasuren af flormelis, æggehvide og citronsaft og dekorer stængerne ved at bruge en cornet eller en lille sprøjtepose.

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *