




Denne her kage er bare super lækker, fugtig og frisk! Hvis I ser videoen kan I se at jeg havde nogle problemer med frostingen, men kagen endte helt som jeg havde håbet på.
Til ca. 12 personer (eller flere)
Du skal bruge:
450 g brun farin
3 dl majsolie
6 æg
415 g mel
1½ tsk vaniliesukker
3 tsk bagepulver
1½ tsk natron
1 tsk salt
3 tsk kanel
565 gram reven gulerod
75 gram nødder, grofthakkede (jeg brugte valnødder)
Ingredienser til Cream Cheese Frostingen:
200 g flødeost
125 g blødt smør
250 g flormelis (måske mere)
1 tsk vanilie
Evt. revet citronskal/saft
Sådan gør du:
- Brun farin og olie piskes sammen i en skål. Tilsæt æg og pisk til blandingen er lysere.
- Bland alle de tørre ingredienser og nødderne, kom dem i skålen og rør til det akkurat er blandet.
- Tilsæt så gulerod og rør det hurtigt i.
- Hæld blandingen i 2 springforme ca. 20 cm. Bag i 50-60 minutter ved 185 grader og tjek så, om kagen er færdig. Det gør man ved at stikke en kødnål, strikkepind eller lignende i midten af kagen. Kommer den op ren, er kagen færdig. Man kan også trykke let på kagen og se om den springer tilbage eller giver modstand 😉
- Lad kagen køle af, inden glasuren kommes på.
- Frostingen laves ved at piske smør og flormelis luftigt. Det tager lidt tid og kræver at smørret er blødt. Tilsæt derefter flødeost og pisk frostingen helt luftig og lækker. Smag til med en smule citronsaft hvis du synes, at der mangler et modspil til fedmen, eller tilsæt lidt vaniljesukker.
- Fordel frostingen mellem kagerne og derefter udenpå den samlede kage. Det kan være en god ide at skære kagerne til så de er flade.
Enjoy 😀
Hej! Hvad har du brugt til guleroden ovenpå og hvilken farve, konditorfarve, pastafarve? Ellers utrolig lækker kage! :-))
Jeg viser det i videoen hvis du har lyst til at se den…pastafarve i rød og gul…og lidt grøn 😉
Jeg kan ikke finde videoen. Vil du ikke skrive et link?
Hilsen S.
Den er linket lige over ingredienslisten 🙂
Den smager virkelig godt, den er nok den bedste gulerødskage jeg nogensinde har smagt������
Pingback: Kage-juletræ – Bage-bloggen