Fyldte chokolader med Baileys’-video
Ca. 20 stk.
Du skal bruge:
Ca. 250 g mørk chokolade
100 g mælkechokolade
3 spsk. Baileys’
4 spsk. piskefløde
Sådan gør du:
- Kom mælkechokolde og fløde i en skål og smelt det forsigtigt i mikroovnen eller over vandbad. Tilsæt Baileys’ og lad det stå på køkkenbordet til det skal bruges.
- Temperer den mørke chokolade som vist her og fyld formen op. Bank formen godt ned i bordet for at undgå luftbobler og vend den derefter på hovedet, så chokoladen løber ud. Bank godt på formen, så der kun er et tyndt lag tilbage.
- Skrab formen ren for chokolade og lad det størkne mens formen stå på hovedet.
- Kom den stuetempererede ganache i en sprøjtepose og fyld chokoladeskallerne op. Efterlad lidt plads til at lukke skallerne.
- Temperer nu chokoladen igen og luk formen af.
- Når chokoladen er størknet vendes skallerne ud, og de opbevares gerne køligt indtil servering.