Denne himmelske citronfromage fortjener en plads i dit køleskab 🙂
Læg mærke til at opskriften er uden husblas, så her kan alle være med.
Ca. 8 personer
Du skal bruge:
2 spsk. maizena
100g sukker
2 dl citronsaft (ca. 3 citroner)
Skallen af 2-3 økologiske citroner
1 dl vand
6 æggeblommer
4,5 æggehvider
50 g ekstra sukker
3 dl fløde
1 tsk. vaniljesukker
Chokolade og flødeskum til pynt
Sådan gør du:
- Bland maizena, sukker og citronskal i en gryde.
- Tilsæt citronsaften igennem en si, så frugtkødet sorteres fra, og tilsæt derefter vandet.
- Bring massen i kog mens du jævnligt pisker i den og lad den koge i 2-3 minutter.
- Tilsæt æggeblommerne og piske det grundigt sammen inden det hældes i en skål og sættes på køl i mindst 1-2 timer eller natten over. Det skal være helt koldt.
- Pisk nu æggehviderne stive og tilsæt resten af sukkeret lidt ad gangen mens du pisker til du har en sej og luftig marengs.
- Pisk fløde og vaniljesukker til stift flødeskum, men stop endelig før det bliver grynet.
- Rør citronmassen sammen inden den vendes i marengsen.
- Vend derefter flødeskummet i.
- Fordel fromagen over ca. 8 portionsskåle eller server den i en stor serveringsskål. Stil den på køl i mindst en time inden servering.
- Pynt med flødeskum og chokolade inden servering.
Læg mærke til at opskriften er uden husblas, så her kan alle være med.?
Hvad mener du med det?
Jeg mener, at hvis man af religiøse årsager eller pga. sin diæt ikke spiser husblas, kan man undgå det ved denne citronfromage, da der normalt er husblas i citronfromageopskrifter 🙂
kan man bruge fromagen i en roulade?
Ja, det forestiller jeg mig godt, at man kan 🙂
Hej.
Tak for en opskrift uden husblas:). Jeg vil dog gerne undgå marengs, så mit spørgsmål er: kan man bruge den som almindelig citronfromage uden at putte marengs i?
Vh Lene
Selv tak 🙂
Det kan du desværre ikke. Det udgør nemlig det meste af massefylden.
Hej
Bliver fromagen så stiv, at man kan bruge den som mousse i en kage*, uden det flyder ud 😉
* Kage bestående af en lys vaniljebund, denne citronfromage, bund, hindbær/hvid chokolade mousse.
(skal bruge kagen fredag d. 22.)
Jeg tror ikke den er stiv nok desværre Mvh. Nikoline
Okay, tak for svar
Den ser lækker ud
Tusind tak! Jeg har ledt og ledt efter en opskrift uden husblas, for jeg er vegetar. Jeg har også prøvet med agar, men det dur ikke rigtigt. Med tanke på, hvor mange muslimer, der er på jorden, samt et eksploderende antal vegetarer, undrer det mig, at fødevareindustrien ikke finder et effektivt alternativ til husblas.