Chokoladecupcakes m. hindbærfyld og italiensk marengs frosting

De her cupcakes er super lækre og utroligt nemme! Kagen alene er ikke fantastisk (kun næsten), men den er utroligt svampet, og giver man den et strejf af hindbær og en lækker icing, er den ikke til at holde sig fra 😀

Cupcakes-video

20-25 stk.

Du skal bruge:
250g hvedemel
1 tsk natron
230g sukker
1 tsk vanillesukker
50g kakao
1,25 dl mælk
1 dl oliemargarine
1 æg
2,5 dl A38
100-200g groft hakket chokolade (kan undlades)
Fyld:
Hindbærmarmelade (jeg bruger hjemmelavet, men du kan sagtens købe en)
Icing:
Italiensk marengs frosting

Sådan gør du:

  1. Bland de tørre ingredienser (de 5 øverste) godt sammen.
  2. Pisk de våde ingredienser sammen.
  3. Sigt de tørre ingredienser ned i de våde og vend dem let sammen, men stop så snart massen er blandet. Tilsæt chokoladen og rør den hurtigt i dejen.
  4. Fyld dine muffinsforme godt op ( ca. 3/4) og bag dem ved 175 grader i ca. 19 min.
  5. Pres hindbærmarmeladen gennem en si så de små kerner fra hindbærene bliver sorteret væk.
  6. Kom marmeladen i en sprøjtepose med en lille spids tyl og fyld kagerne lidt op. Det gør du ved at stikke tyllen ned i kagen og presse let. Her er det vigtigt at kagerne er afkølet helt.
  7. Lav icingen og pynt kagerne med den….du kan se i videoen hvordan jeg gjorde:)

Rigtig god fornøjelse med dem….you will love them <3

12 tanker om “Chokoladecupcakes m. hindbærfyld og italiensk marengs frosting”

  1. Hej Nikoline, jeg vil bare gerne lige rose din fine blog:-)Jeg læser på den hver gang jeg skal lave noget:-) Det er super fedt at nogen går så meget op i det:-)Rigtig god sommer , kh Asta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *