Brunkager

Brunkager er klassikeren, som efterhånden optræder i RIGTIG mange afskygninger. Der er stor forskel på smag, sprødhed og form, når man bliver præsenteret for en brunkage i dag. Jeg er allermest fan af denne opskrift, som min mors veninde Irene har været så sød at dele. De smager skønt, er sprøde og har en dejlig god mængde mandler. Giv dem et forsøg, og meld gerne tilbage hvad du synes.

Brunkager- video

Ca. 200 stk.

Du skal bruge:

200 g blødt smør
200 g sukker
1 dl sirup
2 tsk. kanel
2 tsk. ingefær
1 tsk. nellike
1 tsk. natron
350-375 g mel
150 g smuttede, grofthakkede mandler

Sådan gør du:

  1. Alle ingredienserne æltes sammen og dejen formes til 2-3 tykke ruller. 
  2. Herefter stilles de i køleskabet i et døgn.
  3. Derpå skæres pølserne i tynde skiver på 3-4 mm og bages i ca. 7 minutter ved 200 grader.
  4. Kagerne skal køle helt af inden de kommes i en tætsluttende dåse.

Jeg håber, at du vil synes lige så godt om denne opskrift, som jeg!

2 tanker om “Brunkager”

  1. Hej Nikoline.
    Det er en rigtig god opskrift, og nu også min ynglings. Jeg har tidligere haft problemer med at mine brunkager ikke blev sprøde, jeg mente selv at det var pgaf at jeg ikke kunne skære dem tyndt nok ud.
    Jeg har stadig problemer med at skære dem så tyndt ud som jeg selv synes de skal være. Men på trods af det blev de med din opskrift sprøde og lækre, specielt er jeg også glad for de mange mandler i.
    Tak for at du deler 🙂 jeg kigger spændt med her hver dag i julemåneden.
    Venlig hilsen Hanne

    1. Kære Hanne, tak fordi du kigger med. Det glæder mig så meget at høre, at du har glæde af opskriften her. Jeg er altså også bare selv helt vild med dem 🙂
      Mvh. Nikoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *