Denne cheesecake er frisk og giver associationer til Kinder mælkesnitter. En lækker kombination af flødeost, appelsin og kakao.
Ø20 cm rund springform til ca. 8 personer.
Du skal bruge:
Bund:
300 g digestive kiks
135 g smør
3 spsk. kakao
Creme:
300 g flødeost
3 dl fløde
Skal og saft af 2 økologiske appelsiner
75 g flormelis
2 tsk. vaniljesukker
3 blade husblas
Gelé:
Saft og skal af 2 økologiske appelsiner
100 g sukker
1 dl vand
4 blade husblas
Lidt orange pastafarve
Pynt:
Appelsin
Pistacienødder
Krystalliseret hvid chokolade
Sådan gør du:
- Knus digestive kiksene i en foodprocessor eller en plastikpose med en kagerulle. Smelt smørret i mikroovnen eller i en gryde og blad smør og kakao i kiksene.
- Pres massen ned i bunden af en springform på Ø20 cm, som evt. er foret med kageplast i siderne. Sæt bunden på køl indtil cremen er klar.
- Lav cremen ved at lægge bladene af husblas i blød i koldt vand. Bland derefter flødeost, flormelis og vaniljesukker i en skål med et piskeris.
- Pisk fløden til let skum i en anden skål.
- Riv skallen af appelsinerne og pres saften. Kom det i en gryde og bring det til kogepunktet.
- Når saften koger, tages den af varmen, og husblassen vrides for vand og kommes i gryden.
- Lad den varme saft køle et par minutter inden et par skefulde af ostemassen piskes i, og hele saftmassen piskes retur i ostemassen.
- Vendt til sidst flødeskummet i cremen og fordel den ovenpå den kolde chokobund. Kom kagen på køl i mindst 2 timer.
- Lav imens geléen ved at lægge husblassen i blød i koldt vand. Riv derefter skallen fra appelsinerne og kom det med saften, vand og sukker i en gryde. Bring det til kogepunktet, tag gryden af varmen og smelt husblassen heri.
- Si geléen, så den er helt ensartet og kom evt. en anelse orange pastafarve i, hvis du ønsker en kraftigere farve.
- Lad geléen køle af til den er lun -hen mod stuetemperatur. Hæld den derefter forsigtigt på den kolde kage og lad den sætte sig på køl i et par timer.
- Når kagen har sat sig kan den løsnes fra formen, placeres på et fad og pyntes med appelsin, pistacienødder, krystalliseret hvid chokolade eller andet.
Rigtig god fornøjelse!