Det er altid godt med en nem men absolut velsmagende opskrift på små søde petit fours. Chewy brownies er altid en sikker vinder.
Mini browniemuffins-video
Ca. 30 stk.
Du skal bruge:
2 æg
3 dl sukker
1,5 dl mel
4,5 spsk. kakao
1,5 tsk. vaniljesukker
1/4 tsk. salt
100 g smeltet smør
Evt. lidt hvid chokolade eller flormelis til pynt
Sådan gør du:
- Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.
- Bland de tørre ingredienser og vend dem i dejen sammen med det smeltede smør.
- Fordel dejen i min-papirsforme i en (eller to) mini muffinsplader og bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 minutter. Jeg bruger gerne en engangssprøjtepose til at fordele dejen.
- Pynt kagerne med hvid chokolade eller flormelis når de er kølet af.
Easy peasy….god bagelyst!