Spring til indhold

Lagkage med banan, chokolade og karamel

Lagkage-video

25 cm lagkage (15 personer)

Bunde:
8 æg
8 spsk. sukker 
2 spsk. mel
3 spsk. kakao
150 g meget finthakkede (næsten malede) hasselnødder
2 tsk. vaniljesukker  

Chokolademousse:
150 g chokolade
3,75 dl. fløde
2 past. æggeblommer
2 spsk. sukker
½ dl kaffe
1 bl. husblas  

Karamelmousse:
2 bl. husblas
½ dåse dulce de leche (karameliseret mælk) 
3 dl. fløde
1 dl. creme fraiche  

Bananer:
4-5 bananer  

Frosting:
4 æggehvider
180 g sukker
200 g smør
80 g 70% chokolade  

Ganache:
100 g chokolade
1 dl. fløde
½ spsk. glukosesirup eller honning  

Pynt: Maltesers
Guldstøv 
Ganache
Sukkerkugler
Kakaonips
Dulce de leche  

Sådan gør du:   

  1. Start med bundene: Pisk æg, vanilje og sukker lyst og luftigt. 
  2. Bland alle de andre ingredienser.
  3. Vend det hele godt sammen og hæld dejen i en smurt form (Ø25 cm) med bagepapir i bunden.
  4. Bag kagen i ca. 40 min. på 180˚C. 
  5. Lav chokolademoussen: Læg husblassen i blød i koldt vand, og smelt den derefter i kaffen. 
  6. Smelt chokoladen i mikroovnen og rør kaffen i.
  7. Pisk æggeblommer og sukker lyst, tykt og luftigt.
  8. Pisk fløden til skum.
  9. Vend først æggesnapsen med chokoladen og derefter det hele med flødeskummet og stil så moussen på køl indtil den skal bruges.
  10. Lav nu karamelmoussen:  Læg husblassen i blød i koldt vand. 
  11. Kom dulce de leche i en gryde indtil det bliver godt lunt og mere flydende. Smelt derefter husblassen i karamellen.
  12. Pisk fløden til skum.
  13. Rør creme fraiche i karamellen og vend det hele sammen. 
  14. Stil moussen på køl indtil den skal bruges. 
  15. Del den bagte og afkølede bund i 3 dele (skær den evt. til som jeg gør i videoen). 
  16. Skær bananerne i skiver. 
  17. Saml kagen i en form med plastik i kanten, først bund, så karamelmousse, bananer, bund, chokolademousse, bananer og bund på toppen. 
  18. Lad den stå NATTEN OVER i køleskabet eller mindst 5 timer. 
  19. Lav ganachen ved at blande alle ingredienserne i en skål, give det 1 min i mikroovnen og røre det sammen til det er ensartet. Super nemt. Lad den stå på køkkenbordet mens du laver frostingen og smører kagen op. 
  20. Lav frostingen ved at blande sukker og æggehvider i en skål der tåler varme. 
  21. Sæt skålen over et vandbad (altså en gryde med lidt vand i bunden) og pisk i hviderne til sukkeret er opløst. Du kan bruge to fingre til at mærke efter. 
  22. Hæld massen i en røremaskine (eller brug en elpisker) og pisk til den er helt stiv og helt afkølet.
  23. Tilsæt nu smørret lidt ad gangen til du har en luftig smørcreme.
  24. Til sidst tilsættes chokoladen og frostingen er klar til brug.
  25. Vend kagen ud på et fad, smør den op af to omgange og sæt den på køl i 15-20 min.
  26. Hæld nu ganache på. Brug en ske til at få det til at løbe ned ad siderne. 
  27. Dekorer som du lyster og vola -et styks lækker kage. 

14 tanker om “Lagkage med banan, chokolade og karamel”

  1. Hej Nikoline
    Tror du man kunne lave din karamelmousse om til en saltkaramelmousse ved at tilføje noget flagesalt? Og i så fald, har du erfaringer med hvor meget man skulle bruge til sådan en her portion?
    Mh Caroline 🙂

    1. Jeg ville lave denne frosting lige inden den skal bruges til opsmøring, men du kan lave kagen helt færdig dagen inden

  2. bliver ganachen nård når du kommer kagen på køl? jeg har prøvet alt lave drip effekten lige som dig men da jeg serverede kagen var ganachen stivnet…. det var ingen glucose i – kun chokolade og fløde….

    1. Hej Finn
      Det er jeg ked af at høre. Synes du at din dej så ud sådan som min gør i videoen? Det kan godt være at æggesnapsen ikke var luftig nok 🤷🏼‍♀️
      Mvh. Nikoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *