Spring til indhold

Citron Marengs tærte

Kærligheden til at overse et aflyst morgenmodul på gymnasiet skal nu komme jer til gode. Så blev der jo endelig tid til en ny opskrift på bloggen, og denne fantastisk velsmagende kage må I virkelig ikke gå glip af.

Citron Marengs Tærte-video

Du skal bruge:
1 portion mørdej

Lemoncurd:
55g majsstivelse (maizena)
170g sukker
180 ml friskpresset citronsaft (Ca. 3 citroner)
230 ml vand
60 g smør
3 store æggeblommer eller 4 små

Marengs:
3 store æggehvider eller 4 små
170g sukker

Evt. pynt:
Lange strimler af økologisk citronskal
Et par spiseskefulde sukker

Sådan gør du:

  1. Lav mørdejen og sæt den på køl.
  2. Bland majsstivelse, sukker, citronsaft og vand i en gryde. Bring det til kogepunktet og lad det koge i 10 sekunder. Rør æggeblommer i cremen mens der piskes hurtigt og lad også smørret smelte i cremen. 
  3. Hæld den færdige creme i en skål eller bøtte og stil den på køl. Den kan laves op til en uge i forvejen. 
  4. Rul mørdejen ud og læg den i en tærteform. Kom stanniol over dejen og læg bønner, kikærter eller andet tungt over og blind-bag bunden i ca. 15 min ved 200 grader. 
  5. Fjern stanniolen og bag bunden yderligere ca. 8 min til den er gyldenbrun.
  6. Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukker og pisk ca. 5 minutter til sukkeret er opløst. Lav evt. marengsen efter denne opskrift i stedet.
  7. Kom lemoncurd på tærtebunden og fordel marengsen ovenpå.
  8. Bag tærten i ca. 10-12 minutter -igen ved 200 garder og stil den i køleskabet i mindst 2 timer inden servering. 

Enjoy! 

10 tanker om “Citron Marengs tærte”

  1. Hej Nikoline. Jeg er stor fan af dig og dine opskrifter! Jeg er også selv helt vild med at bage. Mht til tærten, bliver marengsen og mørdejen så ikke blød, hvis den står på køl inden servering? Jeg skal nemlig lave den her på lørdag 🙂 Hilsen Andrea

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *