Jeg vælger at bage mine donuts alene af den grund, at friturestegning ikke er så velset i mit hjem pga. lugten.
Med det sagt egner denne opskrift sig også perfekt til friturestegning. Husk at olien skal være 180 grader.
Videoen er knap så seriøs som normalt, men jeg håber at den alligevel er brugbar: Donut-video
Ca. 20-25 donuts
Du skal bruge:
1 pakke gær (50g)
2 dl lunt vand
3 dl kærnemælk (gerne lidt lunt også)
2 æg
115g smeltet smør
115g sukker
2 tsk. salt
Evt. 1/2 tsk fintrevet eller stødt muskat
Ca. 1200g mel
Ca. 1 dl olie til pensling
Glasur:
Ca. 500g flormelis
Lidt vaniljeekstrakt
Mælk efter behov
Evt. farve
Sådan gør du:
- Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Hold dog lidt igen med melet. Ælt godt i en røremaskine eller stik hænderne i herligheden. Dejen skal være klistret og elastisk, men medgørlig.
- Lad evt. dejen hæve i 15-20 min.
- Drys mel på bordet og ved dejen ud på bordet. Brug hænderne og en kagerulle til at gøre dejen fald. Den skal gerne være 1-2 cm tyk.
- Stik donuts ud ved hjælp af en rund udstikker/et glas og brug en tyl eller en lille udstikker til at danne hullet.
- Gentag denne procedure indtil al dejen er brugt, og placer dine donuts på en bageplade med bagepapir.
- Lad dine donuts hæve i 30-40 min. Derefter skal toppen pensles med olie inden de bages ved 200 grader i ca. 10-15 min. (Obs. i videoen pensler vi begge sider inden, at de hæver, men jeg foreslår dette i stedet…valget er dit).
- Lav din glasur ved at røre ingredienserne sammen til en tyk glasur.
- Dyp dine donuts i glasuren og pynt evt. med krymmel eller hvad du ønske. (Friturestegte donuts kan også vendes i kanelsukker eller andet).
Pssst….donuts er allerbedst når de er friskbagte 😉
flot
Kan man godt undvære muskat? og kan man godt bruge vaniljesukker/vanilje pulver istedet, altså ved glasuren. Dine videoer er gode elsker dem bliv ved 🙂
Det kan du tro 😀
Kan man godt bruge mælk i stedet for kærnemælk? 🙂
Ja, men så vil jeg foreslå dig at komme en teskefuld eddike i, og lade det stå nogle minutter for at give den samme effekt som kærnemælk 🙂
Kan man godt lave dem med en hånd mixer?
Ja, med dejkrogene. Du kan også bare bruge en normal røreske 😉
Kan de fryses ned?
Ja det kan de sagtens 🙂