Ca. 13 medaljer
Bunde:
1 portion mørdej
Blåbærsylt:
200 g blåbær
100 g sukker
Saft og skal af 1 lime
Kagecreme:
2 1/2 dl mælk (gerne sødmælk)
40 g sukker
20 g majsstivelse
2 æggeblommer
1 vanillestang eller 2 tsk. vaniljesukker
Til samling:
1/2 liter fløde
Flormelis og vand til glasur
Evt. lilla frugtfarve
Friske blåbær
Sådan gør du:
- Lav mørdejen efter opskriften og rul den ud til en tykkelse på 2-3 mm på et meldrysset bord.
- Stik bundene til medaljerne ud med en rund udstikker (glat eller bølget) på ca. 8,5 cm i diameteren og læg dem på nogle plader med bagepapir. Brug en gaffel, kødnål eller strikkepind til at stikke 7-8 huller i bundende for at forhindre bobler og bag dem ved 180°C i ca. 10 minutter til de er gyldenbrune.
- Lav blåbærsylt ved at blande ingredienserne i en gryde. Bring det til kogepunktet og lad det koge i ca. 10 minutter. Mos eller blend evt. bærrene lidt, hvis du foretrækker en mere ensartet sylt og en lidt tykkere konsistens.
- Kom sylten i en beholder og stil den på køl i mindst to timer, men gerne til næste dag.
- Lav cremen ved at skrabe kornene ud af vaniljestangen og mase dem i lidt af sukkeret.
- Pisk nu vaniljesukker, resten af sukkeret, majsstivelse og æggeblommerne sammen i en gryde. Tilsæt mælken lidt ad gangen og sæt gryden på middelvarme.
- Pisk i gryden til den begynder at koge og lad den koge i ca. 1 minut. Hæld derefter cremen i en skål og læg plastikfilm helt ned på cremen. Stil den på køl i mindst to timer eller til dagen efter.
- Pisk fløden stiv, men ikke grynet. Kom den i en sprøjtepose med en lille stjernetyl.
- Bland en tyk glasur af flormelis, lidt vand (evt. kogende) og lilla frugtfarve eller lidt væske fra blåbærsylten til at give farve.
- Udvælg halvdelen af mørdejsbundene og fordel et tyndt lag glasur i en cirkel på dem. Pynt med blåbær og evt. andet pynt mens glasuren er våd eller lad den størkne og dekorér til allersidst med en flødeskumsrosette og pynt.
- Rør den kolde kagecreme godt sammen.
- Sprøjt flødeskum i tre lag ovenpå hinanden i en ring ca. 0,5 cm fra kanten på de resterende bunde. Læg en klat kagecreme i midten med en ske og top med en teskefuld blåbærsylt inden lågene lægges på.
- Stil kagerne på køl indtil servering (samme dag) og nyd de lækre kager.