Spring til indhold

Pavlova med frugt og bær

1 stk. til ca. 12 personer

Du skal bruge:

6 æggehvider
300 g sukker
2,5 tsk. majsstivelse
½ spsk. hvidvinseddike eller æblecidereddike
½ spsk. vaniljesukker

Topping:
200 g bær fra frost
2 spsk. sukker
¼ liter piskefløde
1 spsk. flormelis
3 kiwier
Et par håndfulde friske jordbær

Sådan gør du:

  1. Pisk æggehviderne til de danner bløde toppe og tilsæt derefter sukkeret lidt ad gangen.
  2. Når marengsen er pisket til en sej konsistens tilsættes majsstivelse, eddike og vaniljesukker.
  3. Tegn en stor cirkel på et stykke bagepapir (brug evt. en spisetallerken som guide) og kom marengsen op på bagepapiret indenfor cirklen. Spred massen ud så den næsten når kanten af cirklen. Pres lidt ned på midten så kanterne bliver en anelse højere end midten. 
  4. Bag pavlovaen ved 130˚C på varmluft i en time. Sluk derefter for ovnen og lad pavlovaen køle helt ned inde i ovnen, samtidig med ovnen. Den kan evt. stå der helt til dagen efter. 
  5. Lav en bærsauce ved at koge bær fra frost og de 2 spsk. sukker sammen i nogle minutter –lidt afhængig af bærrenes størrelse. 
  6. Flyt pavlovaen til et fad.
  7. Skær kiwi og jordbær ud. 
  8. Pisk fløden til skum med flormelis og evt. lidt vaniljesukker.
  9. Fordel flødeskummet over kagen. Hæld forsigtigt bærsaucen over skummet i en tynd stråle, så pavlovaerne ikke bliver ”oversvømmet” og top kagen med frisk frugt. 
  10. Så er kagen klar til servering med det samme. Den kan også stå et par timer på køl inden servering, hvis det passer bedre. 

Tip: Kagen kan toppes med alverdens frugt, sauce og knas. Husk på at marengsen er sød, så syrligt fyld giver et friskt modspil. Jeg har tidligere lavet den med bla. mango, mynte og fersken fra dåse. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *