Spring til indhold

Kanelsnurrer

Disse svenskinspirerede herligheder minder meget om kanelsnegle i smag, men faconen er helt sin egen. Jeg tilsætter lidt mandler i opskriften -man kunne også komme hakkede nødder, marcipanstykker, rosiner eller andet lækkert i. De kan godt fryses og lunes inden servering.

Kanelsnurrer-video

16 stk.


Du skal bruge:


2 dl lun mælk
50 g gær
100 g blødt smør eller margarine
2 æg
1 tsk kardemomme
2 spsk sukker
½ tsk salt
ca. 500 g hvedemel


Remonce:
120 g blødt smør
120 g brun farin
2-3 spsk kanel (alt efter hvor meget man elsker kanel)
50 g finthakkede mandler

+ æg til pensling og lidt mandler og perlesukker til drys


Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i mælken og tilsæt æg, sukker, salt, smør og kardemomme.
  2. Tilsæt nu hvedemel til du har en dej som ikke hænger fast i siderne på skålen, men stadig er blød og smidig.
  3. Ælt dejen godt igennem: 3-4 min på maskine, 7-8 min med hænderne.
  4. Lad dejen hæve 30 min.
  5. Remonce: Bland smør, sukker og kanel med en gaffel til det er ensartet. 
  6. Rul nu den hævede dej ud til en rektangel, men uden at ælte den igennem igen. Den skal være så stor som det er muligt (se video). 
  7. Smør remoncen ud på dejen, drys mandlerne ovenpå og fold 1/3 ind over midten og den næste 1/3 ind over igen, så du har tre lag dej. 
  8. Skær omkring 16 lange stykker ud af dette.
  9. Skær et snit i hvert stykke dej, så det får to “ben” og twist de to omkring hinanden. Bind dejstykket sammen til en knude og lad kanelsnurrerne hæve på en blade med bagepapir i ca. 30 min. igen. 
  10. Pensel dem med sammenpisket æg, drys med mandler og perlesukker og bag dem ved 210 grader i ca. 15 min eller til de er gyldenbrune. 
  11. Serveres varme og evt. med glasur (i stedet for perlesukker). 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *