Spring til indhold

Jordbærmacarons

De er bare lækre! Med en meget god og naturlig jordbærsmag

25 stk.
Du skal bruge:
75g mandler
115g flormelis
2 store æggehvider
50g sukker
rød frugtfarve

Fyld:
55g smør
115g flormelis
½tsk vanillesukker eller ekstrakt
ca. 5 jordbær eller hvor mange du har lyst til, finthakkede

Sådan gør du:

  1. Blend mandler og flormelis sammen i en blender så det bliver meget fint, og sigt det igennem en si ned i en skål.
  2. Pisk æggehviderne til bløde toppe og tilsæt sukkeret lidt af gangen til du har en fast, blank marengs-masse. 
  3. Pisk farven i så dejen bliver pink.
  4. Fold mandelblandingen i med en spartel, en tredjedel af gangen.
  5. Fortsæt med at folde og “skære” massen til du får en fast, tyk og “elastisk” konsistens (så du kan lave lange pølser/tråde med dejen).
  6. Hæld dejen i en sprøjtepose med en rund 1cm. tyl og tryk ca. 50 cirkler ud på et par bageplader.
  7. Bank planden forsigtigt ned i bordet nogle gange, og lad dem stå ved stuetemperatur i 30 min.
  8. Bag dem i en 160 grader forvarmet ovn i 15-20 min. 

Fyld og samling:  

  1. Pisk smørret lyst sammen med vanillen, og tilsæt flormelis.
  2. Tilsæt finthakkede jordbær, og læg lidt fyld mellem to ca. ligestore bunde.
  3. Drys med flormelis og server. (Kagrene kan godt samles dagen før).

9 tanker om “Jordbærmacarons”

  1. De smager også super godt!:-) det også en super fin blog du har…jeg har også den der bog men popcakes, cupcakes og et eller andet andet hehe…var gullerodskagerne gode?:-)

    Hilsen Nikoline.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *