Spring til indhold

Hveder (hvedeknopper)

Fantastiske hjemmelavede hveder…..de bliver som luft og er bedre end bagerens efter min mening.

Hveder- video

16 stk.
Du skal bruge:
50g smør
3 dl mælk
1 tsk salt
1 tsk st. kardemomme (jeg bruger kardemomme kapsler som er ristede på en tør pande og derefter knust til pulver)
1 spsk rørsukker
50g gær
1 æggehvide (blommen bruges til pensling med 2-3 spsk vand)
50g kartoffelmel
ca. 500g hvedemel

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret og tilsæt salt, sukker, kardemomme og mælk og varm det op til blandingen er lillefingervarm. Opløs gæren heri.
  2. Rør kartoffelmel, halvdelen af hvedemelet og æggehviden i, og rør godt indtil at blandingen har en ensartet konsistens.
  3. Så kan du begynde at ælte resten af melet i lidt af gangen indtil at dejen har en stadig lidt klistret men mere fast konsistens. Du kan evt. se på min video hvad jeg mener.
  4. Lad den hæve en time.
  5. Form dejen til 16 boller og læg dem tæt op ad hindanden i et ildfast fad. Lad hvederne hæve ½ time.
  6. Bag dem derefter ved 200 grader ca. 20 min nederst i ovnen (de skal være så lyse så muligt, men selvfølgelig gennembagt. 20 min. passede perfekt for mig)
  7. Flæk dem og rist dem sprøde på brødristeren eller i ovnen ved 250 grader.

Server dem….og nyd dem;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *