Spring til indhold

Dåbskage med chokolade- og nøddebunde, chokolademousse og blåbærcreme


Denne barnedåbskage blev testkage så jeg kunne få afprøvet en række nye teknikker, og det hele blev heldigvis utrolig vellykket. Her har i grundopskriften på kagerne…dekorationen må i selv prøve jer frem til gennem videoen 🙂


Jeg anbefaler at du ser hele videoen før du går i gang:

Dåbskage-video  

Ca. 55 personer

Du skal bruge:

Blåbærcreme:
500g blåbær
150g sukker
Saften fra 1,5 citron
2 vanillestænger
1,25 liter fløde
10 bl. husblas
375g hvid chokolade  

Chokolademousse:
1,25 liter fløde
500g chokolade ca. 55%
5 past. æggeblommer
2,5 dl varm kaffe
5 bl. husblas  

Nøddebunde:
16 æggehvider
12 æggeblommer
160g rørsukker (eller sukker)
2 tsk bagepulver
160g hvedemel
200g hasselnødder  

Chokoladebunde:
9 spsk kakao
375g mel
450g sukker
1,5 tsk natron
1,5 tsk salt (helst fint)
1,5 tsk bagepulver
3 æg
225g margarine eller smør
3,75 dl vand  

Smørcreme:
2,5 dl mælk
4 spsk mel
200g sukker
240g smør
2 tsk vanille  

Overtræksmarcipan (ca. mængde):
1200g marcipan
600g flormelis
150g glukosesirup
Alt dette æltes blot sammen  

Forme
1x rund 35 cm form
1x firkantet 20×20 cm form

Skabelon til skoene  

Sådan gør du:

Dag 1

Blåbærcreme -del 1:

  1. Del vanillestængerne og fordel kornene i lidt af sukkeret. Kom bær, vanillesukker, tomme stænger, sukker og citronsaft i en gryde og sæt det til at koge ved jævn varme. 
  2. Lad dette koge i 15 min og hæld det i en skål som sættes på køl i mindst 6 timer, men gerne natten over. 
  3. Kom husblassen i vand -et blad ad gangen. 
  4. Lad fløden varme langsomt op i en gryde og hak i mellemtiden den hvide chokolade. 
  5. Hæld fløden over chokoladen når den er godt varm (ca. 80-90 garder) og tilsæt derefter husblassen som også skal blandes grundigt i cremen. Sæt massen på køl med film lagt på selve cremen i mindst 6 timer, men gerne natten over. 

Chokolademousse

  1. Læg husbalssen i blød i koldt vand, og vrid den efter 10-15 min fri for vand, og smelt den i den varme kaffe. 
  2. Smelt chokoladen i en stor skål over vandbad og tilsæt æggeblommer og kaffe (med husblas) lidt ad gangen under omrøring. Gå ikke i panik hvis massen bliver grynet…det løser sig når man rører ingredienserne godt sammen! 
  3. Pisk fløden til stift skum og tilsæt den let afkølede chokolademasse til fløden (evt. gennem en si). Vend forsigtigt til massen er ensartet og stil moussen på køl.

Dag 2
Nøddebunde

  1. Rist nødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 5-7 min til de er gyldne. Lad dem køle helt af. Vrid hinderne af mellem dine hænder og mal dem helt fint -hvis du bruger en kniv skal du være rigtig tålmodig 🙂 
  2. Pisk æggeblommer, æggehvider og sukker meget lyst og luftigt i en røremaskine til det ligner letpiskede æggehvider. Har du ikke en røremaskine anbefaler jeg at piske hviderne for sig, og vende dem i til sidst. 
  3. Bland nødder, mel og bagepulver og vend det nænsomt i dejen. 
  4. Læg bagepapir i bunden af formene, smør siderne og fordel dejen så der er et lige tykt lag i hver form. 
  5. Bag bundene ved 200 garder -normal ovn i ca. 15 min for den lille og 25 min for den store. 
  6. Når de er afkølede deles de i 2 bunde hver.

Chokoladebunde:

  1. Si de tørre ingredienser ned i en skål og tilsæt æg og margarine. Rør massen sammen mens vandet tilsættes lidt ad gangen. 
  2. Fordel dejen i formene som før med et lige tykt lag i hver og bag dem ved 170 grader i ca. 22 min for den lille og 35 min for den store. 

Blåbærcreme -del 2:

  1. Når cremen er fuldstændig kold og har sat sig piskes den til skum -det tager lidt tid at piske. 
  2. Herefter vendes bærkompotten i forsigtigt (husk at fjerne vanillestængerne). Farven bliver utrolig smuk! Så er cremen klar til samling.

Samling af kagerne:

  1. Find dine forme frem igen og læg bagepapir i bunden og konditorplast eller plastikchartek rundt i kanterne. Læg herefter din første nøddebund i. 
  2. Kom Blåbærcremen i en stor sprøjtepose og fordelden over de to kager så lagene er ca. luge tykke. 
  3. Gentag med nøddebund og chokolademousse, og afslut med chokoladebunden på toppen.
  4. Stil kagerne på køl natten over.

Dag 3

Frosting:

  1. Kom mel og mælk i en gryde og varm det op til kogepunktet mens der piskes. Sæt massen til at køle hel af i køleskabet efter den har slået  nogle bobler.
  2. Kør smør, sukker og vaillesukker lyst og luftigt i en røremaskine og tilsæt så melblandingen. 
  3. Pisk/rør frontongen til der kun er ganske få sukkerkorn tilbage når du kører massen mellem dine fingre -ca. 5-7 min. 

Dekoration:

  1. Se videoen for resten 🙂 

  Rigtig god fornøjelse 😀                 

26 tanker om “Dåbskage med chokolade- og nøddebunde, chokolademousse og blåbærcreme”

  1. Jeg skal prøve denne opskrift, da jeg skal lave bryllupskagen til min brors bryllup, og vi bliver 100 mennesker. Det bliver helt skørt, men din opskrift virker dejligt simpel og ligetil. Og så er det jo ikke dårligt, at man også kan se en video oveni.
    Tanken er at lave bundene i meget god tid og så fryse dem, så jeg i dagene op til brylluppet kun skal tænke på kagecremerne. Har du erfaring med det? Du skriver at blårbærmussen helst skal bruges indenfor et døgn, når den er lavet, men hvad med chokoladecremen, vil du tro, at den er fryseegnet eller kan holde sig i køleskabet?

  2. Hej 🙂

    Det lyder spændende! Bundende kan du sagtens fryse, men cremerne er ikke fryseegnede da der er husblas i. Dog kan man faktisk sagtens fryse en hel færdig overtrukket kage og tage den op et døgns tid før servering. Det gjorde jeg fx. til min brors studenterkage, da jeg ikke selv kunne deltage til studenterfesten og defor blev nødt til at lave kagen en måneds tid før. Sagen er bare at cremerne ikke kan fryses og derefter fyldes i en kage, da konsistensen ændres en smule.

  3. Hej Nikoline,
    Det ser ud til at være en lækker kage. Min søn skal døbes på søndag, og min svigermor kom med den ide, at vi lavede din lækre kage sammen. Er det for tidligt at gå i gang med blåbærcremen allerede i morgen? Regner med at bage bundene fredag og samle det hele fredag. Og så ind i køleskabet til søndag.
    Kan man ikke ligge chokolade bunden i midten? Eller er den for tung?
    Mange varme hilsener
    Pamela

  4. Jeg tror jeg vil prøve og lave den kage til en babyshower – men der bliver vi godt nok ikke ligeså mange (ca 15). Så jeg tænkte evt at dele opskriften i 3? Men så er spørgsmålet hvilken størrelse form man skal bruge? Ville nok kun lave den runde (ingen pude) og så bare pynte den 🙂 Har du nogen forslag til størrelse form og evt. om det passer at dele opskriften i 3? Der er jo selvfølgelig også til puden…

  5. Hej Nikoline.
    For det første vil jeg bare sige, tusind tak for nogle altid gode videoer på din youtube-kanal. Det er rigtig dejligt, at de altid er så godt beskrevet, så man føler man har helt styr på kagen, inden man kaster sig ud i det. Så tusind tak for det. Men jeg har et spørgsmål i forhold til mængden af kagen.
    Jeg skal her den 27/11 lave en kage til en barnedåb. Der kommer et sted mellem 30-35 personer (dermed er også børn), men da jeg ikke er vandt til at beregne kage størrelser, ville jeg høre hvad du har et forslag. Jeg tænker umiddelbart selv, at jeg vil lave en stor rund kage i en 30 cm springform, tænker du at det vil være en stor nok kage til de 30-35 personer. Jeg ved at der er noget andet kage til den barnedåb, så der vil sikkert være flere kager folk skal smage. Så derfor tænker jeg selv, at sådan en kage i den størrelse vil være nok??? Men hvordan beregner du kage til antallet af personer?
    Hvis jeg laver en kage i en 30 cm springform, vil din overstående opskrift så passe hvis jeg tager 2/3 af opskriften.
    Mvh Mie

  6. Hej Mie. 2/3 synes jeg lyder helt fornuftigt til en 30 cm form. Normalt ville jeg lave en kage på ca. 35 cm til 30-35 personer, men hvis du siger, at der er andre kager, så tror jeg den størrelse passer fint.

    Hmm, har svært ved at svare på hvordan jeg beregner kage til antallet af personer -tror bare jeg har erfaret det efterhånden 😉

    Rigtig god fornøjelse -jeg håber, at det var svar nok!

    Kh. Nikoline

  7. Hej. Nikoline Jeg tænkte på om man kan udskifte hasselnødder med mandler? Og tror du jeg skal halvere portionen i opskriften hvis jeg skal bage en kage på 25 cm i diameter? Jeg skal nemlig kun bruge en bund.

  8. Hej. Du kan sagtens udskifte hasselnødderne med mandler, og tror at 1/3 af opskriften er nok til 25 cm 🙂 Men hvis det er nemmere at halvere den, kan du også gøre det.

    /Nikoline

  9. Hejsa

    Jeg kan ikke lige tyde din sidste linie i dit svar Nikoline?? Altså kan hele kagen (uden pynt, tænker jeg) laves en måneds tid før og så fryses ned?? Eller hvad er der med de cremer?

  10. Karen-Inge Andersen

    Hvor længe pisker du sukker og æg til nøddebunde?
    Min bund faldt sammen i midten.
    Jeg har set din video og synes jeg har fulgt den nøje.

    1. Åh hvor ærgerligt, jeg tænker om det kan skyldes, at den er underbagt? Hvilken af bundene mener du? Generelt skal man bare piske grundigt og længe -10 min med elpisker/ 5 min på røremaskine.

      Mvh. Nikoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *