Rugbrød med solsikkekerner


Dette rugbrød er nemt, lækkert og fugtigt i midten uden for hårde kanter 😀

Rugbrød med solsikkekerner-video

2 store rugbrød
Du skal bruge:
450g knækkede (skårne) rugkerner
700g rugmel
500g hvedemel
125g solsikkekerner
6 dl vand
1 liter A-38 eller anden surmælksprodukt
50g gær eller en god portion surdej
5 tsk. salt
2 tsk. mørk sirup

Sådan gør du:

  1. Kog vand, rugkerner og solsikkekerner i 5 min.
  2. Hæld det i røremaskinen og tilsæt A-38 og derefter surdej eller gær.
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i ca. 10 min. ( jeg foretrækker en røremaskine).
  4. Lad dejen hæve i ca. 45 min.
  5. Fordel dejen i 2 forme og lad brødene hæve i ca. 30 min.
  6. Hæld noget vand over og drys med solsikkekerner og sæt dem i en 220 grader varm ovn hvor der straks skrues ned til 185 grader. Bag dem i ca. 1 1/4 time.
  7. Lad brødene køle af og skær dem først næste dag.

God fornøjelse:D  

Kontakt mig på: bage.bloggen@gmail.com

17 tanker om “Rugbrød med solsikkekerner”

  1. Hej!

    Jeg arbejder for Findeopskrifter.dk, hvor brugerne kan søge gennem tusindvis af opskrifter fra Dansk mad websteder og mad blogs.

    Jeg har bemærket, at du har et stort antal af lækre opskrifter i din blog, og jeg vil gerne foreslå dig at tage et kig på vores Topp Mad Blog afsnitt her: http://www.findeopskrifter.dk/madblogstoppen

    Hvis du ønsker at tilføje din mad blog til listen, er alt hvad du skal gøre, er at følge vejledningen her: http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Vores koncept er allerede live i de øvrige Skandinaviske lande samt i Syd- og Centraleuropa, og vi leverer tusindvis af besøgende til mad bloggere dagligt. Nogle af de bedste mad bloggerne får 10.000 + besøgende fra os på en ugentlig basis.

    Forhåbentlig vil din egen mad blog også være op til toppen!

    Varm hilsen,

    Ann-Sofi
    http://www.findeopskrifter.dk/

  2. Nu skal dit rugbrød prøves! Jeg syntes jeg har fået for mange lidt flade rugbrød, jeg har så prøbet med surdej og Meget lidt tørgær, så nu for vi se

    1. Hej Winnie, det lyder underligt, hvis det er noget, som gentager sig, når du bager rugbrød. Jeg har ikke oplevet, at det ikke hævede som det skulle. Gad vide hvad der gør det. Mvh. Nikoline

  3. Hej igen og øv ja,,, det skete igen mit rugbrød bliver kun halvt så højt efter baning som da det blev sat ind

  4. Og øv mit brød blev atter kun halvt så højt efter Bagning som det var da jeg satte det i ovnen

  5. Dejen er slet ikke hævet op i formen, og har stået noget mere en 30 min. Bruger en våd surdej, hvilken opskrift bruger du på surdej

    1. Det var underligt. Det skulle den gerne, hvis din surdej var aktiv og boblende, da du tog den i brug. Næste gang kan du evt. opløse 5-10 g gær i den inden du tager den i brug.
      Uha jeg tror ikke jeg har en decideret opskrift på surdej, da den jeg har brugt til rugbrød er en min mor har avlet på i lang tid, men det burde ikke gøre noget, at den er godt våd ‍♀️

      1. når jeg bruger udelukkende surdej til mine rugbrød, så hæver de i ca 8 til 12 timer, har du meget gær i din dej sammen med surdejen for at kunne hæve på en time

        1. Nej, jeg bruger ikke gær sammen med surdejen normalt. De hæver blot af den gæringsproces, der er i surdejen, som du kan se på videoen.

Skriv et svar til alex sørensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *