Lidt sjov med farver 😉
Ca. 10 stk
Du skal bruge:
85 ml mælk (en lille deciliter)
1/2 vanillestang
150g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
63 g blødt smør
100g sukker
Et lille æg (eller 1/2 stk normal størrelse)
Pastafarver -lilla, blå, grøn, gul, orange og rød
Ca. 1/2 portion af denne icing: Italiensk marengsfrosting
Evt. farver til icingen
Sådan gør du:
- Skrab kornene ud af vanillestangen og kom stang+korn i mælken. Giv det et opkog i en gryde.
- Pisk smør og sukker meget luftigt.
- Pisk ægget i.
- Bland salt, bagepulver og hvedemel og kom halvdelen i smørcremen sammen med halvdelen af vanillemælken.
- Pisk så det akkurat er blandet og gentag med næste halvdel af mælk og mel.
- Del dejen i 6 portion og indfarv dem med pastafarverne.
- Kom 10 papirsforme i en muffinsplade og fordel den lilla farve over de 10 forme. Jævn dejen ud med bagsiden af skeen.
- Fordel nu blå ud over formene og jævn farven forsigtig ud over den lilla. Gentag med grøn, gul, orange og rød.
- Bages ved 180 grader i ca. 15-20 min.
- Lad dem køle af mens du laver icingen fra opskriften.
- Kom icingen i en sprøjtepose med en flot tyl og dekorer dine cupcakes.
Rigtig god fornøjelse.
Hej, prøver den med dobbelpotion 😀
Lækkert!
Knus Nikoline 😀
Hvordan har du lavet den frosting??? Please lav en video med det!
Det skal jeg nok gøre! Lover at filme det næste gang jeg laver dem! 😀
Knus Nikoline
Kan du lave nogle flere cupcakes? jeg elsker dine cupcakes de er fantastiske;)
Jeg MÅ bare prøve dem her! 1000 tak for opkriften:*
Når du skriver stang+korn, skal så både stangen og kornene i mælken?
Knus Ulrikke
Ja lige præcis! 🙂
hvor køber man pastafarver eller progel. og frosting hvordan laver man den
Frostingen er min opskrift på Italiensk Marengs frosting og farver kan købes på nettet elle hos specialkøbmanden 🙂
Overvejer faktisk at lave dem 😀 Min veninde har lavet dem 😀