Minikagehuse på cupcakes

Et hyggeligt byg-selv projekt, hvor man kan tage børnene med i køkkenet. Jeg bruger royal icing til at toppe mine cupcakes, men hvis man vil undgå en alt for sød kage kan min italienske marengs frosting anbefales i stedet.

Minikagehuse på cupcakes-video

Til ca. 10 stk.

Du skal bruge:

Krydderkagedej (Du skal bruge ca. 1/3 af denne opskrift til kagehusene, og resten kan bruges til fx “Bordkort i krydderkagedej”, “Kagehus med pynt” eller “Krydrede figurkager”):
150 g smør eller margarine
150 g sukker
150 g mørk sirup
1 æg
400 g hvedemel
1 tsk. kanel
1 tsk. natron
2 tsk. nelliker
Evt. lidt ingefær og muskatnød (eller hvad du kan lide)

Cupcakesdej:
1 æg
150 g sukker
150 g hvedemel
1 ½ tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
½ tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 ¼ dl mælk
100 g smeltet smør

Icing:
Royal icing efter denne opskrift

Sådan gør du:

  1. Lav først dejen til krydderkagerne efter disse instruktioner.
  2. Når dejen har stået på køl natten over rulles den tyndt ud og alle delene til de små huse skæres ud. Det kan være en fordel at bruge en lineal. Jeg har ingen mål på husene, da jeg bare sjussede mig frem til hvor store de skulle være. Brug billedet ovenfor som vejledning.
  3. Bag delene ved 170 grader i ca. 10 minutter.
  4. Lav herefter cupcakesne efter disse instruktioner.
  5. Herefter er det tid til at pynte dine cupcakes med royal icing (eller italiensk marengs frosting) og bygge de små huse på toppen. De kan pyntes med royal icing -evt. fortyndet med lidt mere æggehvide.

God fornøjelse 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *