Kitkat og M&M’s kage (Chokoladelagkage)

Her kom den!

Denne helt fantstiske kage ser ikke bare lækker ud, men smager virkelig skønt! Hvis man nøjes med små stykker er det nemmere at nyde dette herlige væld af chokolade. Lagkagen i sig selv egner sig også til andet end Kitkat kage! Den er ikke ret svær at lave, men den kræver en helt rigtig anledning og et fint Kitkat budget!



Kitkat og M&M’s kage-video

Opskriften er til 1 kage -rigeligt til ca. 16 personer (skær små stykker!)

Lagkagebunde
8 æg (delt i blommer og hvider)
8 spsk sukker
2 spsk mel
3 spsk kakao
150 g fintmalede hasselnødder (evt. hasselnøddemel)
2 tsk vanillesukker

Smørcreme
6 pasteuriserede æggeblommer 
3 pasteuriserede æggehvider 
6 spsk sukker
100 g flormelis
250 smør
2 spsk kakao
100 g smeltet mørk chokolade

Til kant og top
Ca. 12 pakker Kitkat (dem med 4 i som man kan brække) (jeg brugte 11 og en halv pakke)
Ca. 300-400g M&M’s 

Sådan gør du:

  1. Lagkagebunde: Beklæd bunden af  to springforme (ca. 20 cm) med bagepapir og tænd oven til 180o C (varmluftsovn til 160o C).
  2. Pisk æggeblommerne og sukkeret meget lyst og luftigt. 
  3. Tilsæt vanillesukker, kakao og mel og pisk det hurtigt i. 
  4. Pisk æggehviderne stive og vend dem i skiftevis med nøddemelet. Vend forsigtigt!
  5. Hæld massen i springformene og bag dem i ca. 30-40 minutter. 
  6. Skær kagerne en gang igennem når de er afkølede så du nu har 4 tynde bunde.
  7. Smørcreme: Pisk smørret i en skål elle i røremaskine til det er meget lyst. 
  8. Sigt flormelis lidt efter lidt i smørret og pisk videre.
  9. Kom smeltet chokolade og kakao i og pisk cremen endnu mere.
  10. Pisk æggene og sukkeret sammen i en anden skål i mindst 10 min.
  11. Når massen er super lys og luftig tilsættes den lidt efter lidt til smørcremen som derefter piskes meget grundigt. 
  12. Samling: Læg en af bundene på det fad du ønsker at servere på.
  13. Kom et godt lag creme på bunden, så en bund, så creme, så en bund, så creme og derefter den sidste bund. Her skulle du gerne have en lille smule creme i rest til senere. 
  14. Glat siderne af kagen, der skulle meget gerne være lidt creme på siderne som lim til Kitkat’ene. 
  15. Nu er det tid til at komme Kitkat rundt i kanten. Jeg knækkede dem på midten så de hang sammen 2 og 2. Bare fyld op hele kanten rundt! For at de ikke skulle blive klistrede af mine varme fingre var de køleskabskolde. 
  16. Ved mig ville Kitkat’ene ikke hænge fast i første omgang så jeg kom en justerbar kagering udenom, du kan sikkert også bruge en springformsring hvis den passer i størrelsen. 
  17. Fordel den lille rest creme på toppen af kagen og stil den i køleskabet i mindst 3 timer (ved mig natten over).
  18. Kom nu M&M’s i toppen og server kagen,  eller stil den på køl højst nogle timer indtil servering. 
  19. Afslut evt. med et bånd rundt i kanten hvis du synes. 

  Rigtig god fornøjelse med denne super lækre kage! 😀 Enjoy!     

73 tanker om “Kitkat og M&M’s kage (Chokoladelagkage)”

  1. Kære Den Søde Tand (kender jo ikke dit navn)
    Jeg er så imponeret over din fantasi, kreativitet og dine evner i bagningens kunst.
    Jeg er sikker på, at din drøm om at blive konditor vil gå i opfyldelse, og din familie må være stolt over, at du både har ressourcer til at bage, vise og fortælle om dine projekter.
    Keep on og dine ønsker vil blive opfyldt.
    De bedste hilsner
    Finn

  2. kan du ikke ligge et link ind til din facebook?

    -Og jeg synes at du er superdygtig. Jeg har kigget alle dine opslag igennem og synes at det både lydder lækkert og ser godt ud!
    -Anonym

  3. Hejsa!! Jeg syntes det er nogle fede kager du bager og skal selv prøve kræfter med dem sammen med en veninde! !!
    Bliv ved med at bag fordi så mega god
    Hilsen anonym♥

  4. hej. jeg skal selv til at lave den lækre kage men skal bare høre hvor meget du gav for det hele i alt så jeg har et cirka budget 🙂

  5. hej den Søde tand Fed blog du har. jeg skal selv til at lave den her kage til en kage kunkurrence i vores by hvor vi har et budget vi må bruge så vil bare lige høre hvor meget du kom af med for KitKat og M&m i alt 🙂 knus

  6. Jeg har også bagt den bare med pålagchokolade istedet for kit kat og blåbær istedet for m&m.
    Har du instagram så kan jeg sende et billed

  7. Wow den ser lækker ud. Jeg skal lave den til min pige fødselsdag, men har et problem med hvor store dine kit kat er??
    Hvor lange er de kit kat du bruger?
    Håber virkelig du svarer, har nemlig snart fødselsdag;)

  8. Du er så dygtig – hvor lang tid tager det ca. at lave den, sådan i alt? Kan jeg nå det på 1 1/2 time?

  9. Mange tak! Da kagen skal i køleskabet i et godt stykke tid skal du nok regne længere end 1,5 time…Arbejdstiden er nok omkring 2-3 timer og derudover mindst 3 timer i køleskabet 😀

  10. Tak for opskriften. Det er en super fed idé med sådan en kage! Jeg er ret meget nybegynder når det kommer til kager, så jeg vil gerne lige give andre nybegyndere et råd med på vejen.

    I den beskrivende fremgangsmåde kan man få det indtryk, at der skal pasteuriserede blommer/hvider i lagkagebunden og hele æg i smørcremen. Lad være med at gøre det! 🙂 Smørcremen bliver tynd som sovs, p.g.a. de mange æg.

    Mvh
    Mark

  11. Tak for en sjov og flot kageopskrift, som min datter var meget engageret i. Dog er cremen alt for sød for min smag, men jeg er generelt ikke til de meget søde kager. Jeg ville undlade de 6 spsk sukker og reducere mængden af flormelis. Min datter synes den var sjov og nem at lave.

  12. Hej jeg vil gerne bage den der lækre kage men behøves man at bruge justerbar kagering eller en springformsring kan ikke bruge noget andet

  13. Hej Nikoline
    Super lækker kage.. Ved du om smørcremen fra denne opskrift kan bruges under fondant?? Og kan den evt fryses uden kitkat, hvis man er lidt i tidsnød?
    Mvh. Gitte

  14. Hej
    Kagen ser super lækker ud! Tænkte at lave den til min datters 3 års fødselsdag. Er dog i tidspres, så vil gerne bage bundene i god tid. Tænkte derfor om bundene fryses?

  15. Hej Nikoline 🙂
    Jeg har lige prøvebagt denne kage til min søns fødselsdag, og har et par enkelte spørgsmål. Smørcremen bliver tyndere for mig end på din video. Det vil sige, at når jeg lægger bundene ovenpå hinanden, flyder den ud. Har du en idé om, hvordan det kan være? Jeg har fulgt den beskrivende opskrift, ikke videoen. Desuden ka jeg se, at dine bunde blive så flotte i kanten og på toppen. Jeg har brugt en springform fra blomsterberg og de er meget ujævne i sider og top. Kan det være fordi jeg har brugt bagepapir i? 🙂
    Mvh Sara (en god veninde til Agnete 😉 ) tak for en rigtig god og flot hjemmeside!

  16. Hej Sara

    Selvtak, dejligt du følger med på min blog.

    I forhold til bundene ved jeg ikke hvad jeg skal foreslå. Jeg bager stort set aldrig mine bunde med bagepapir i siderne -kun i bunden. Måske gør det en forskel.
    Jeg tænker at der er nogle forskellige ting, der kan skyldes den tynde creme. Hvis du har lavet kagen på en meget varm dag, kan cremen være blevet tynd pga. temperaturen. Smørret skal jo helst være omkring 20˚C og ikke alt for meget over. Det er ikke en meget fast creme i forvejen, så varmen kan helt sikkert betyde noget. Der kan du stille den lidt på køl inden du pisker æggemassen i -dog så den stadig er cremet og ikke har sat sig helt. En anden mulighed er, at æggesnapsen ikke er pisket nok. Den skal næsten piskes til den ligner æggehvider der er pisket til bløde toppe. Hvis æggesnapsen er for flydende vil cremen også blive lidt tyndere når den kommer i. Kan det være en af de ting der er sket mon?

    Hvis det sker igen, at cremen bliver tynd, kan du evt. samle kagen i en form (som jeg gør ved mine lagkager med mousser), så løber cremen ikke ud, og kagen står fint når smørret i cremen har sat sig på køl.

    Håber det kan hjælpe.

    Kh Nikoline 😀

  17. Hej skal til og lave din kage til min datters fødelsdag. I smørcremen opskriften står der der skal bruges 3 pasteuriserede æggehvider men i din video bruger du 4?
    Og hvor meget smeltet chokolade skal der i smørcremen?

    Mvh. Mathias.

  18. Hej Mathias.

    Du skal bare følge opskriften, hvor der skal bruges 3 past. æggehvider og 100g smeltet mørk chokolade. I videoen bruger jeg 4 bægere med 1,5 hvide i hver -altså 6 hvider da jeg laver dobbeltportion af cremen.

    God fornøjelse!

    Nikoline 🙂

  19. hej Nikoline
    hvor lang tid tager det ca. at bage denne kage?
    og hvor meget koster det?
    er det en meget sød kage?

  20. Hejsa 🙂 Jeg har planer om at lave den her fine kage – den ser skøn ud 🙂 Jeg kan dog ikke lige læse mig frem til, hvor store dine bageforme/springforme er – er de 26cm? Mvh Regitse

    1. Den er jo justerbar, så diameteren kan gå fra 14-30 cm ca. Højden er ca. 12 cm mener jeg 🙂

      Mvh. Nikoline

Skriv et svar til magnus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *