Jordbærtærte med kransekagebund

Marcipan, chokolade, vaniljecreme og jordbær -bliver det meget bedre?

Til ca. 8 personer

Jordbærtærte-video

Du skal bruge:

800 g marcipan
175 g sukker
180 g æggehvide

2 æggeblommer
1/2  vaniljestang 
2,5 dl mælk
2 spsk. sukker
2 spsk. maizena

2,5 dl fløde
100 g chokolade
1 bakke jordbær
200 g ribsgéle 
1 spsk. vand 

Sådan gør du:

  1. Rør æggehvide, sukker og marcipan god sammen i en røremakine, eller stik hænderne i den klistrede masse, hvis du ikke har en maskine.
  2. Når massen er ensartet kommes ca. 3/4 af den ud på et stykke bagepapir på en bageplade og fordeles ud til en rektangel på omkring 30×22 cm.
  3. Den resterende masse kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjtes ud som rosetter hele vejen rundt.
  4. Bunden bages nu i en 160 grader varm ovn i ca. 35 minutter til den er godt gylden. Lad den herefter køle af inden den befries fra bagepapiret og placeret på et fad eller et skærebræt eller hvad der nu lige passer.
  5. Lav cremen (som i videoen her ved 1:20) ved at blande æggeblommer, kornene fra vaniljestangen, sukker og maizena majsstivelse.
  6. Pisk mælken i lidt ad gangen og fortsæt med at piske mens cremen varmes op til kogepunktet.
  7. Lad den koge et par minutter og stil den derefter på køl i et par timer eller til dagen efter.
  8. Smelt chokoladen og fordel den i et jævnt lag over bunden.
  9. Pisk fløden til let flødeskum og vend det sammen med den afkølede creme.
  10. Fordel cremen over kagen og arranger jordbærene ovenpå.
  11. Så mangler du kun geléen. Varm den sammen med vandet til den er helt flydende og brug en pensel til at fordele den ud over overfladen på hele kagen.
  12. Stil kagen på køl til den skal serveres og nyd den derefter -man kan næsten ikke anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *