Spring til indhold

Firedobbelt chokolademoussekage med oreobund

Fire forskellige chokolader, Oreos og Baileys’ kombineret i én lækker dessertkage! Så bliver det næsten ikke bedre. Jeg serverede denne kage som nytårsdessert for mine gæster og har efterfølgende lavet den flere gange med stor succes. Den smager fortryllende godt, og jeg synes at du skal give den et forsøg.

Piist.…jeg anbefaler at du placerer kagen på et fad der ikke er fleksibelt som det guld kagepap jeg brugte. Hvis I kigger nærmere på billederne fik jeg en lille bule i siden af min kage, da jeg stillede kagen frem til photoshoot. Det sker ikke, hvis fadet er helt fast, som de fleste fade jo er 😉

Til ca. 12 personer

Oreobund:

20 oreos
60 g smør

Ekstra mørk chokolademousse:

2,5 dl fløde
100 g 70% chokolade
1 æggeblomme
2 tsk. sukker
3/4 bl. husblas
1/2 dl mild varm kaffe

Mørk chokolademousse:

2,5 dl fløde
100 g (ca. 55%) mørk chokolade
1 æggeblomme
½ spsk. sukker
1 bl. husblas
1/2 dl mild varm kaffe

Mælkechokolademousse:

2,5 dl fløde
100 g mælkechokolade
1 æggeblomme
1 tsk. sukker
1 bl. husblas
1/2 dl kogende vand
1 spsk. Baileys’

Hvid chokolademousse:

2,5 dl fløde
100 g hvid chokolade
1 æggeblomme
1 tsk. sukker
1 1/4 bl. husblas (jeg hapsede altså bare lidt fra det blad, der blev brugt til den mørkeste chokolademousse)
1/2 dl kogende vand
1 ½ spsk. Baileys’

Evt. lidt chokoladeganache, jordbær eller andet til pynt

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret og knus dine oreos i en pose eller i en foodprocessor. Tilsæt smørret og blandt det godt sammen inden det presses kompakt ned i en Ø 20 cm form med plastik i kanterne.
  2. Stil formen på køl imens den først mousse laves.
  3. Start med den mørkeste mousse. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  4. Pisk æggeblomme og sukker luftigt.
  5. Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad.
  6. Kom den udblødte husblas i den varme kaffe (eller det varme vand) og rør til den er smeltet.
  7. Rør nu forsigtigt chokoladen, æggesnapsen og husblasvæsken sammen lidt ad gangen til den er ensartet.
  8. Pisk fløden til skum og vend chokolademassen i.
  9. Hæld moussen over bunden og stil den på køl i en times tid eller i fryseren 20-30 minutter til den har sat sig.
  10. Lav herefter den mørke chokolademousse på samme måde og hæld over over den ekstramørke mousse. Kagen sættes igen på køl. Oven på den hældes den lyse mousse og til sidst den hvide mousse. Husk at tilsætte Baileys’ til chokolademassen ved de to sidste mousser.
  11. Stil kagen på køl eller på frost natten over og befri den fra formen. Det kan være nemmere at befri kagen, hvis den er helt frossen og derefter lade den tø op på køl.
  12. Pynt kagen som du ønsker og server den evt. med friske bær, syrlig bærkompot eller knasende småkager.

God fornøjelse med den 🙂

11 tanker om “Firedobbelt chokolademoussekage med oreobund”

    1. Godt spørgsmål! Den skal tø op inden, men den kan blot være nemmere at håndtere i frossen tilstand. Altså når den sættes på fad og man fjerne plastikken 🙂

  1. Har lige kastet mig ud i dette projekt og lader den stå natten over
    Hvor lang tid før ville du sætte den i køleskab og hvor længe før servering ville du tá den ud ?
    Mvh Marianne

  2. Kan kagen stå ude længe, hvis man fx vil medbringe den til en fest eller vil den så falde sammen? Skal den stå på køl inden servering, så den serveres kold??
    Mvh Anna

  3. Kan jeg lave den søndag og server den onsdag når den er i mellem tiden på køl?
    Eller er det best at jeg laver den dagen før?

    1. Jeg tror det godt kan gå, da der ikke er frugt i, men ville ikke strække den mere end 4 dage
      Dog ville jeg holde den i formen indtil onsdag

Skriv et svar til Anonym Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *